Madame Machine

Madame Machine

blev født i 2022 da guitaristerne Mikkel Hermansen og Jason Shooster ved et tilfælde mødtes til en jam i en park i København, og knyttedes over en fælles interesse for gypsy jazz pioner og forfader, Django Reinhardt.

Bandet spiller energisk gypsy swing med et repertoire bestående af jazzstandarder, traditionelle roma folkemelodier og egne kompositioner. I bandet oplever man de to rutinerede jazzguitarister Jason og Mikkel, der begge har alsidige musikalske baggrunde. Blæserne Andrea Crespi og Ali Badreldin på henholdsvis klarinet og alt-saxofon har udgangspunkt i den klassiske verden men har senere hen udviklet en stor kærlighed til i særdeleshed trad- og gypsy jazz. Med et stærkt teknisk fundament på deres respektive instrumenter skaber de en atmosfære med flotte harmonier, bluesy growls og Coleman Hawkins inspirerede linjer. Bunden lægges af fremragende Thorbjørn Kaas på bas, som desuden er en yderst habil violinist.

På scenen fyrer de dygtige musikere om sig med improvisation, stærkt rytmisk sammenspil og smukke melodiske passager. Der blive stampet hårdere og mere energisk i gulvet i takt med at aftenen skrider frem alt imens spilleglæden og kærligheden til musikken deles med publikum.

Besætning:

Jason Shooster (Guitar), Mikkel Hermansen (Guitar), Andrea Crespi (Klarinet), Thorbjørn Kaas (Bass og Violin) og Ali Badreldin (Saxofon)

Scroll to Top