Frivillig på festivalen

De grønne trøjer

De grønne trøjer er Styregruppen for Jonstrup Jazz Festival, som står for den overordnede planlægning og styring af festivalen og Staff-gruppen på tilsammen i alt ca. 20 personer med ansvar for de forskellige områder, der skal til for at lave festivalen. De områdeansvarlige planlægger aktiviteterne i deres område og laver vagtplaner med løst tilknyttede frivillige.

Har du tid og lyst til at blive en del af teamet og lægge et lidt større arbejde før og under festivalen, så mangler vi p.t. afløsere til at tage ansvar for Grillbaren og Indkøb.

Frivillige hjælpere

Jonstrup Jazz Festival er drevet af frivillige, der kan lide musikken og være en del af fællesskabet inden, under og efter festivalen.

I alt har vi omkring 80 frivillige lokale ildsjæle tilknyttet Jonstrup Jazzfestival, som lægger i størrelsesordenen 1.100 frivillige arbejdstimer i forbindelse med opsætning og afvikling af festivalen. Alle arbejder frivilligt og ulønnet.

Som frivillig kan du vælge, om du vil at tage enkelvagter af en til to timer eller en, to eller tre dages vagter.

Afhængigt af indsatsens omfang får du af den områdeansvarlige en symbolsk belønning i form af fra en drinkspolet til en fribillet.

Aktuelt har vi brug for frivillige til følgende opgaver:
  • Opsætning af lygtepælsplakater (ca. 3 timer lør- eller søndag d. 27-28. juli)
  • Opsætning og nedpakning af pladsen (torsdag den 15/8 og søndag efter festivalen er slut)
  • Opstilling / nedtagning af hoppeborg under festivalen
  • Vagter under festivalen:
    • Indgang /billetsalg og billetkontrol
    • Pladsen:
      • Oprydning under festivalen – rydde borde, tømme affaldsbeholdere m.m.
      • Hands til musikken samt opstilling af stolerækker ved sceneskift
    • Hoppeborgen
    • Cafeen
    • Grillboden
    • Ansigtsmaling, andre børneaktiviteter.
      Måske har du ideer til en aktivitet, som du vil stå for?

Kunne du tænke dig at blive en del af teamet eller tage nogle vagter på den kommende festival, så udfyld nedenstående formular . Så hører du fra os.

Vi glæder os til at samarbejde med dig.

Tag kontakt til os:
Contact Form Demo (#3)
Scroll to Top