Kunstudstilling - 2024

Som tidligere år tilbyder Jonstrup Jazz Festival også kunst for øjnene. Vi kan glæde os til at se kunst fra:

Karin Retvig
som er lokal Furesø billedkunstner maler både figurative og abstrakte malerier med masser af farver.

Malene Heyde Stubbæk
er en meget kreativ billedkunstner som både maler meget detaljerede figurative og abstrakte farverige billeder. Malene finder glæde ved at gøre en forskel for andre mennesker. Derfor er det af stor betydning for hende at hendes kunst kan gøre andre mennesker godt og bringe glæde.

Kate Piil
maler både naturalistisk og abstrakte billeder og fremstiller tillige keramik, installations- og skrotkunst. Kate ønsker at fortælle en historie med sine værker ofte omkring socialrealisme og bæredygtighed. Idet Kate ikke ønske at begrænse beskuerens måde at se værkerne på giver hun aldrig sine abstrakte billeder en titel – det skal være frit og åbent for enhver at nyde billederne på deres egen måde.

Anneli Mortensen
er keramiker og henter sin inspiration i naturen. I øjeblikket er hun især inspireret af fugle. Hendes basismateriale er oxider og lerets naturlige farver.

Vinnie Steinicke
laver stentøjsskulpturer og har gennem 20 år arbejdet med ler. Hendes skulpturer fremstår hovedsagelig i organiske former hvor der er lagt vægt på lys og skygge. De fleste værker er stentøjsbrændte.

Stine Helth
er forfatter og hun vil præsentere sine nye kriminalromaner på en stand i udstillingsområdet.

Lisa Damsgaard
vil som tidligere år udstille og sælge af sine kreative smykker i Caféen.

Bodil Møller
vil ligeså udstille og sælge sine fine smykker i Caféen.

Olav Johannisson
vil udsmykke indgangspartiet til Café området og trappearealet med sine spændende og farverige musikerportrætter.

Kontaktperson vedr. kunstudstillinger: Susie Hænsch – træffes på Mobil 29421970 og mail: susie.haensch@mail.DK

Scroll to Top